Menu

Anne Marie Carl-Nielsen

Sokkelrelief/Arbejdsmand/Rytterstatuen af Christian IX

Fakta

1908-1918
Anne Marie Carl-Nielsen

Del af det urealiserede sokkelrelief til Rytterstatuen af Christian IX.

Relieffet skulle ifølge Anne Marie Carl-Nielsens oprindelige udkast omkranse rytterstatuens sokkel. Frisen afbildede repræsentanter for forskellige samfundsgrupper såsom bonde, fisker og arbejder sammen med en række betydende personer fra samtiden. Af økonomiske grunde blev monumentet rejst uden frisen.

Det aktuelle brudstykke viser den ene af relieffets to frontfigurer, en arbejder, der i hånden skulle holde en spade.

Formentlig har der også eksisteret et eksemplar af værket i monumental størrelse, idet der i udstillingskataloget til Den Frie Udstilling 1919 under kat.nr. 39 optræder en “Landarbejder med Drænspade. Gips. Forgrundsfigur til Nationalmonumentet. H. 385.”

Mål: højde 170 centimeter

Materiale: Gips

Museum Odense
AMCN/1988/0098