Anne Marie Carl-Nielsen
Port/Ribe Domkirke
Fakta
Udkast til Nordre port, Ribe Domkirke.
Dette oprindelige udkast kombinerer et bølgemotiv i den nederste relieffrise med et kerubtegn indføjet i en cirkel på den øverste del af døren. Midt på døren ses to dørringe formet som tyrehoveder.
I kataloget til Den Frie Udstilling 1904 har Anne Marie Carl-Nielsen anført ved det udstillede udkast: “I de nederste Felter er fremstillet Havet, som forskellige Gange er gaaet ind i Kirken. Dørringen dannes af Oksehoveder - Kvægavl er Egnens Kilde til Velstand. Foroven er anbragt en gammeltestamentlig Kerub.”
Udkastet blev diskuteret af Domkirkekomiteen på et møde i slutningen af februar 1904. Komiteen ønskede at forenkle dørens dekoration ved at udelade cirklen med keruben samt de to tyrehoveder. Bølgemotivet var man derimod tilfreds med.
Værket er bortkommet.
Relief
Mål: højde 33 centimeter, bredde 14.5 centimeter
Materiale: Gips
Museum Odense
AMCN/1984/1142