Anne Marie Carl-Nielsen
Hestehoved, Flingart/Rytterstatuen af Christian IX
Fakta
Studie til Rytterstatuen af Christian IX.
Hovedet af halvblods-hannoveraneren Flingart (1906-1917, stb.nr. 1055), som Anne Marie Carl-Nielsen modellerede i stutteriet i Celle ved Hannover i Tyskland.
Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med modelleringen af hesten gennem flere år, først i statuetteformat og siden i naturlig størrelse. Først i 1914 var hun klar til at støbe hele hesten i gips i fuld størrelse, men hovedet har muligvis været færdigt allerede nogle år før, jf. brev af 14.12.1911. Her skriver Anne Marie Carl-Nielsen til Carl Nielsen fra Rom ang. færdiggørelsen af diverse arbejder: “Og om muligt foruden et Hestehoved i naturlig Størrelse og nogle Ledemod før Hingsten rejser og forandrer sig”.
Mål: højde 90 centimeter, bredde 28 centimeter, dybde 95 centimeter
Materiale: Gips
Museum Odense
AMCN/1988/0119
