1942-06-20

Larsensvej 21. Vedbæk 20 6 – 1942

Min egen kære gamle Veninde!

Du faar en lille Blyantshilsen fra mig, jeg ligger paa min svage Ryg, som pludselig gav efter i Morges, da jeg rolig og fredelig stod i Badeværelset og tørrede mine Hænder. Saa i Seng og Massøsen kommer vist i Eftermiddag og gnider mine Muskler lidt blødere. Men det er haardt at blive smidt om kuld, mens Arbejdet venter paa mig. Igaar var det dejligt Vejr, men frisk Blæst og jeg trode, at nu vilde Sommeren komme, men om Forladelse i dag Graavejr og fugtig Luft igen. Mine Heste i Klampenborg faar jeg vist aldrig // malet. Ellers har vi det jo saa godt herude, og jeg har ogsaa gaaet mere ned i Byen. Men frosset, det har vi, og det har Du vist ogsaa i Byen. Men Du samler Din Familie i Morgen til Gilde, jeg vil haabe Du har det godt, Dine Ben – er de bedre nu? Vi er lidt aflægs allesammen. Marie Sandholt havde et Mavetilfælde, stærke Hovedsmerter og Kvalme. Hun fik mærkelig nok Lægens Ordre til at spise saa meget Sukker, hun kunde; hun skal ellers op til Lumbsaas paa Odden sammen med Fru Daniel Hvidt i Sommer. Anna Munch er ude i ”Røde Gaard” ved Hørve nær Dragsholm, og hun har øjeblikkelig lagt sig til Sengs med Bronchitis. Saa det er en nydelig // Samling Havarister. Nu har vi jo Lov til at ønske Sommervarme og Sol for Landbruget med en god Samvittighed, Varmen kan lette alting for os. Jeg var glad over, at jeg naaede at se til Dig, inden jeg rejste; i Vinter har jeg slet ikke kunnet komme i Dit hyggelige Hjen der rummer saa mange gode Erindringer. I Morgen er det 39 Aar siden, at jeg om Morgenen kørte til Jærnbanestationen, Athen og mødte Dig og Din Mand, der flot kørte til Akropolis og lige akkurat fik jeg raabt ”til Lykke”. Saa snart jeg var i Kupéen, lagde jeg mig ned og fik mig en ordentlig Lur efter Midnatsmaaneskinsturen paa Akropolis. Ja dengang, da var vi stærke som smaa Bjørne. Men saa har vi jo // ogsaa haft de Oplevelser og ikke siddet i Lænestolen og læst Romaner Livet igennem. – Den Type er vist forresten forsvundet i Nutiden. Danset mellem Bordene har vi da heller ikke. – Nu kommer der et lille Solstrejf, men der [er] Fart i Skyerne. Du har som Billedhugger ikke været [i] saa nær Kontakt med Solen og Skyerne, som en stakkels Maler, der maa regne med Belysningen. Det var nu en lille Fødselsdagspassiar, jeg ønsker Dig alt godt og gode Ben i det Aar, der kommer, lev vel og hils Dine Børn og Maren.

Din hengivne

            Helvig Kinch