Menu

Anne Marie Carl-Nielsen

1909-12-25

Transskription

Tøjhusgade 3

  25/12 09 

Kjære Fru Nielsen

Der er idag kommet et langt Brev til mig fra Pastor S. Schelkunow [?] i Athen. Der staar bl.a. deri følgende:

”Af medfølgende ”Pyrrhus” vil De se, at Fru Carl Nielsen er medskyldig i det kretensiske Spørgsmaal. Historien er saaledes: Jeg faar af og til Besøg af en græsk Russer, der skriver sig paa sit Visitkort: [græsk tekst, BC] [Filhelleneren Petrof fra Moskow] Han lever af at udgive kostbare græske Værker om Makedonien med græsk Statsunderstøttelse (25.000 pr. Bind), og efter hvad andre Tunger paastaar, har han en Biindtægt som Agent i Helgenlig [??]; jeg bruger ham som Barometer for græske Stemninger, og navnlig under de nuværende Forhold er han ganske interes- // sant, da han omgaar selveste Zorbas (dennes Datter er Veninde med Filhellenerens Datter). For to Maaneder siden var han oppe hos mig og skældte ud paa hele Europa, fordi ingen vilde sympatisere med Grækenland. I Samtalens Løb bemærkede jeg, at jeg kjendte adskillige Mennesker, som havde Sympathi for Grækerne, som f.Eks. en Storhed som Fru M.C.N. Saa vilde han have nærmere at vide om hende, og jeg fortalte væk, hvad jeg i Øjeblikket kunde erindre, og det kom saa på Tryk med endnu flere Unøjagtigheder, end jeg vil vedkende mig. Manden kom igaar triumferende og oplæste sin Artikel; jeg maa tilstaae, at jeg ikke var med i Begyndelsen; et Øjeblik tænkte jeg paa en Forbindelse mellem Kavvadiasaffæren og Fru M.C.N.; men da så det hele var færdig, kom Epilogen, ”om jeg ikke vilde // gjøre ham den Tjeneste at sende et Nummer til – M.C.N; nej, – til Kongen; i den Forventning, at Kongen vilde læse den, havde Filhelleneren været saa betænksom at sætte sit Navn under. Det ene Nummer af ”Pyrrhus” er til Dem, de to andre kunde De passende sende Hr. og Fru C.N. som morsom Julepresent tilligemed en lille Hilsen fra to Mennesker i Athen, som altid mindes Kunstnerparret med Venlighed”. –

Jeg har læst Artiklen igjennem; havde der været noget extra ved den, vilde jeg have sat mig hen og nedskrevet en Oversættelse deraf til Dem. Men det ….. eneste mærkelige ved den er Overskriften ”Trøsten fra Danmark”. Det er Dem (og Deres Mand), hvis Sympathi er den eneste eller idetmindste bedst Trøst, Grækerne har i deres nuværende Nød.

Det er jo unægtelig meget smukt (og sandt); naar blot Resten af Artiklen havde været lige saa // vellykket, saa skulde De have faaet den in extenso.

Bliv nu blot ikke altfor vigtig og forsmaa ikke en venlig hilsen og Ønsket om et godt Nytaar for Deres Mand, Deres Familie og Dem selv

fra Deres hengivne

K.F. Kinch.

Hilsen ogsaa fra mig.

Deres Helvig Kinch

Fakta

PDF
Brev