1901-03-02

Athen d. 2/3 – 1901

Kjære Fru Carl Nielsen

Det har længe været min Hensigt at skrive til Dem for at raadsøge Dem om forskjellige Ting og De vil nu gjøre mig en stor Tjeneste ved at svare mig saa snart som muligt. Det drejer sig om Salget af den Kopi, jeg har lavet. Hvorledes er det i andre Lande, har en Kunstner ikke fuldstændig Ret over sit Arbejde selv om det drejer sig om en Kopi i Lighed med min og kan han ikke sælge saa mange Afstøbninger o.s.v. som han ønsker? En Afstøbning over en saadan Kopi er jo det samme som en Afstøbning over Originalen. Her er nemlig Efterspørgsel, men Grækerne, som ikke selv kunne udrette noget, kunne ikke taale at fremmede have ideel eller pekuniær Fordel af deres gamle Ting // Her existerer ingen Lov, som kan forbyde mig at udføre mit Arbejde men jeg kan være temmelig sikker paa, at det betragtes som Museets Ejendom og ethvert Forsøg paa at udføre mere end de to Exemplarer til Danmark vil saa vidt mulig blive hindret. Flere Arkæologer her mene, at det for Museerne vil have Betydning at kjende de Statuer og mene, at det Arbejde jeg nu udfører, skulde Grækerne for længst have gjort, og man mener, at jeg derfor bør søge at omgaa mulige Chikanerier og rolig sælge til hvem der ønsker.

Hvilken Pris mener De vil være passende? Jeg har ikke selv Begreb om det, men har tænkt at forlange 500 Franc (360 Kr) for en umalet og 600 Franc (432 Kr) for en malet, at levere her i Athen og uden Ansvar for eller Udgift for Forsendelse. Vil De sige mig, om De finder det // passende. Museumsdirektøren fra New York var hos mig forleden, jeg vilde ikke have sagt nogen Pris, men da han trængte paa for nogenlunde at faa den opgivet, sagde jeg, at det blev omtrent saaledes og han tilbød strax at give mig Bestilling paa et Exemplar, hvis jeg vilde fastholde den Pris, men jeg vil nødig gjøre noget, som kan skade andre Kunstnere og derfor vilde jeg først raadføre mig med Dem og sagde derfor, at jeg hellere vilde vente og skrive ham til, saasnart jeg vidste bestemt, hvad den kom til at koste. Han var selv hos dem amerikanske Gesandt, som har lovet at tage sig af Udførelsen. Dr. Kinch raader mig meget til før jeg indlader mig i Underhandlinger om at sælge og .. inden Grækerne saaledes opdager mine træske Hensigter at faa Tilladelse til at kopiere noget mere f Ex det Hoved vi talte om og // endnu en Statue, men det er overordentlig anstrængende at gaa op paa Akropolis to Gange om Dagen og jeg bliver nødt til at hvile ud nogen Tid efter dette Arbejde, dertil er der endnu mange Fremmede i Athen og man arbejder ikke saa roligt, naar saa den varme Tid kommer kan man slet ikke. – Det falder mig svært at ophøre med Arbejdet, jeg synes stadig noget kunde være bedre men Marmor er jo noget andet end Gibs og jeg tror ikke mere det kan nytte at file og file; en af de første Dage i næste Uge lader jeg den altsaa støbe foreløbig i fire Exemplarer og saa kommer det uhyggelige Øjeblik med Farvningen; bare jeg kan faa den nogenlunde god deri. Desværre kan det vist ikke naas at faa den hjem til Foraarsudstillingen, da Skibsforbindelse o.s.v. er meget daarlig, jeg ved altsaa ikke, om det kan nytte at anmelde den. //

Indlagt sender jeg Dem et Fotografi, hvor De ser mig i Færd med Arbejdet, men De kjender det maaske allerede fra Strandgade. – Den italienske Gibser, som har støbt Statuen for mig og som iøvrigt lader flink og behagelig at have med at gjøre, har bedt mig spørge, om der ikke var Brug for ham i Danmark, han vil gjærne bort herfra, men vil paa den anden Side ikke tage helt paa det løse, ukjendt med Forholdene og Sproget, han spurgte om der ikke paa en eller anden Maade kunde sikres ham noget bestemt, de første Aar til han selv kom i Gang; De har engang talt om at indforskrive saadan et Menneske; her har han arbejdet for den franske Skole og støbt alle Tingene fra Delphi, saaledes ogsaa Broncen som vi har i Afstøbningssamlingen.

Hvorledes har De det og hvordan gaar det med Deres Arbejder, jeg // hører saa sjældent noget fra Dem, er Deres Mand nu rask igjen, skjønt det kan han vel næppe være, saaledes som De morer Dem med store Selskaber o.s.v., det skal ikke være saa godt for Mavekatharr. De skulde komme en lille Tur herned, nu har vi allerede Foraar og Frugttræerne er i Blomst, det er som oftest det dejligste Vejr, saa her kan man sagtens være i godt Humør, selv om man bliver drillet en Del af Grækerne. Jeg fik forleden Dag fra Johan Rohde hans Kritik i Tilskueren, som De vel har læst og jeg synes det var et Ord i rette Tid, jeg er ikke selv nogen Beundrer af Sinding, dette sidste Arbejde kjender jeg ganske vist ikke, heller ikke Statuerne af Ibsen og Bjørnson, men jeg har altid fund selv følt hans Ting som Reklame, Bundgaard faar jo ogsaa en ordentlig Lussing for sine // mange Lavelser til Raadhuset, men det er da ogsaa nogle underlige Mennesker, som altid faa de store Arbejder hjemme. –

Her er ikke noget nyt at fortælle man oplever meget lidt interessant ud over det daglige Liv og den næsten provinsielle Sladder og Smaalighed som findes her i de forskjellige Kolonier, kan jo ikke have Interesse for hvem der ikke kjender Livet og Menneskene her. – Karnevalet var sidste Søndag, men uden særlig Liv og Fornøjelse.

Posten gaar om lidt jeg vil derfor slutte og bede Dem hilse Deres Mand og Børn mange Gange og selv modtage mange Hilsner fra Deres hengivne

       Ingrid Kjær